Søvnforstyrrelser

At søvnprocessens komplekse system er sårbart og søvnmangel kan føre til graverende problemer, kender enhver sikkert af egen erfaring - det kan være man har sviret hele natten, tidsforskydningen på grund af en ferierejse eller en forstyrrelse af søvnen på grund af små børn, der er syge eller skal mades. Dagen efter kan man selv observere de deraf resulterende kliniske problemer: man føler sig ikke udhvilet, er ukoncentreret, mindre præstationsdygtig end ellers og bestræber sig, på grund af disse endog gennemgribende påvirkninger af sit velbefindende, meget på at afhjælpe den primære årsag til søvnforstyrrelsen.

Søvnforstyrrelser er hyppige. Næsten alle mennesker oplever i løbet af livet en fase med en mere eller mindre graverende påvirkning af søvnen, der kan vare en vis tid (uger og måneder). Sådanne forstyrrelser kræver for de meste ingen, eller kun en midlertidig behandling og forsvinder hurtigt når årsagen er fjernet. Der opstår ingen varige skader.

Ved kroniske søvnforstyrrelser der varer måneder og år, kender vedkommende for det meste ikke den primære årsag til søvnforstyrrelsen, og ofte tænker man overhovedet ikke på, at der overhovedet kan være tale om en søvnforstyrrelse. Mennesker med kroniske søvnforstyrrelser, angiver generelt en ikke rekreativ søvn. De føler deres præstationsevne er reduceret, føler sig trætte og ikke udhvilede og hyppigt er der kliniske symptomer som irritabilitet, manglende koncentration og depression.

Obstruktiv søvnapnø-syndrom (OSAS)

Ved obstruktiv søvnapnø-syndrom slappes luftvejene over strubehovedet under søvnen. Den støttende muskulatur giver efter, tungen glider bagud og lukker svælget. Vejrtrækningen hæmmes eller blokeres endda. Følgen deraf er et respirationsstop, som kaldes apnø. Apnø fører på den ene side til en underbevidst vækkereaktion, der afbryder søvnen og som varigt påvirker kvaliteten af søvnen, og på den anden side til en alarmreaktion, som på længere sigt fører til hjerteanfald, blodtryksforhøjelse og slagtilfælde.

Væsentlige symptomer på et obstruktiv søvnapnø-syndrom er en høj, uregelmæssig snorken, åndedrætspauser ("udsætning") samt træthed og søvnighed i løbet af dagen. En mistanke om søvnapnø-syndrom bekræftes ved hjælp af polygrafi og polysomnografi.

Behandlingen af obstruktiv søvnapnø-syndrom består i en såkaldt nCPAP-terapi (nasal anvendt kontinuerlig positiv luftvejstryk). Herved drejer det sig om en næsemaske, fra hvilken patienten under søvnen kontinuerligt får tilført indåndingsluft (omgivelsesluft) med et konstant, let overtryk. Luftvejene bliver, ved hjælp af det lille overtryk, beskyttet indefra på en sådan måde at de ikke kan slappes mere. Den pågældende bør derfor have masken på hver nat.

Detaljerede oplysninger om obstruktiv søvnapnø-syndrom (DE) »

Andre vigtige søvnforstyrrelser

Periodiske bevægelser af benene

Uvilkårlige benbevægelser fører under søvnen til underbevidste vækkereaktioner.
Her finder du yderligere oplysninger om sygdomsbilledet. (DE) »

Restless Legs

"Syndromet for urolige ben" (Restless legs) består af et pinefuldt ubehag i underbenene, som typisk optræder i ro og således forhindrer den pågældende i at falde i søvn.
Her finder du yderligere oplysninger om sygdomsbilledet. (DE) »

Narkolepsi

Sjælden, men vigtig. Sygdomsbilledet kan opdages med polysomnografi.
Her finder du yderligere oplysninger om sygdomsbilledet. (DE) »

Søvnforstyrrelser ved skifteholdsarbejde

Skifteholdsarbejde kan føre til søvnforstyrrelser med alvorlig indskrænkning af livskvaliteten.
Her finder du yderligere oplysninger om sygdomsbilledet. (DE) »

Snorken

Primær snorken er ufarlig, men forstyrrende. Altså megen ståhej om ingenting?
Her finder du yderligere oplysninger om sygdomsbilledet. (DE) »

Insomni

Hyppig, men vanskelig af behandle.
Her finder du yderligere oplysninger om sygdomsbilledet. (DE) »