Diagnostik ved søvnforstyrrelser

Undersøgelsesforløbet ved kroniske søvnforstyrrelser begynder med en anamnese. Her kommer det an på, om der overhovedet kan være tale om at der muligvis foreligger en kronisk søvnforstyrrelse ved hjælp af en bestemt symptomkonstellation. Hvis det tages i betragtning, at der foreligger en søvnforstyrrelse, følger orienterende undersøgelser til yderligere differentiering og afgrænsning. Her er det nødvendigt at få konstateret de kardiovaskulære risikofaktorer, bestemte neurologiske og/eller psykiske sygdomme, OENH-status og klarlæggelse af mulige obstruktive ventilationsforstyrrelser (Astma, KOL). Hvis mistanken om, at der foreligger en søvnforstyrrelse bekræftes, gennemføres som næste undersøgelse en kardiopulmonær polygrafi. En definitiv klarlæggelse af en søvnforstyrrelse sker i søvnlaboratoriet ved hjælp af polysomnografi.

Polygrafi

Denne søvnundersøgelse udføres hjemme natten over. Der registreres vigtige parametre for søvnen i et tidsrum på min. 6 timer (ind-/udåndingsforløb ved mund og næse, snorkelyde, iltmætning, hjertefrekvens, thorakale og abdominale åndedrætsbevægelser, kropsstilling).

Polysomnografi

Polysomnografi gennemføres i søvnlaboratoriet. Med polysomnografi undslipper intet: udover de afledninger der benyttes ved polygrafi, anvendes yderligere 2 EEG-afledninger (elektroencefalogram, måling og registrering af hjerneaktiviteten til bestemmelse af søvnstadierne), 2 EOG-afledninger (elektro-okulogram, måling og registrering af øjenbevægelserne til bestemmelse af søvnstadierne) og 3 EMG-afledninger (elektromyugram, måling og registrering af muskelaktiviteten på hagen og begge underben, til bedømmelse af motoriske fænomener under søvn). Derudover, udføres til sidst en optisk og akustisk overvågning og registrering under hele søvnen.